Bygherren har nok villet have københavnske kurgæster til at tænke på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hornbæk_(Helsingør_Kommune) Trouville] i Nordsjælland, hvor det mondæne sommerhotel blev bygget i 1896 lige nord for Hornbæk by. Det gamle fiskerleje var netop på dette tidspunkt blevet "opdaget" som feriested af rige københavnere, der ønskede at nyde freden og friheden fra den almindelige og travle hverdag i hovedstaden.
Jeg vil som barnebarn af Niels Plauborg Larsen, og måske den sidste nulevende af den familie, gerne korrigere disse oplysninger. Min morfar , Niels Plauborg Larsen og min mormor Ane Marie Aagaard byggede Trouville i år 1900, der er ingen tidligere ejer. Helt frem til 60erne hed vejen i øvrigt Skovvangsvej. Det blev hel ganske rigtigt indrettet som pensionat, men der var også et meget stort område til planteskole, gartneri og frøavl.Disse jorde blev i 50erne solgt fra , og bebygget med rækkehuse og enfamiliehuse. Der blev op igennem min morfars grund anlagt en vej til disse huse, den blev døbt Skovvangen. Dette gav anledning til misforståelser og Skovvangsvej blev opdøbt senere omdøbt til Kroghsvej. Huset blev først fraflyttet af min onkel, Theodor Plauborg Larsen i 1992. Min mor, som var en efternøler, og hendes søskende er alle født på Trouville. Den første, Gotfred, blev født i juni 1901. Gotfred druknede i Ørnsø i 1915, ved at , i leg gå gennem isen. Jeg har set et gammelt postkort , der er lagt ud på nettet hvor min morfar sidder på bukken på en hestevogn sammen med Gotfred, der den gang er 4 år, under postkortet står der, at det nok er fra 1915 og man gisner så om, at de nok er på vej for at hente sommerpensionats-gæster. Nej, de er på vej ud på landet med frø. Frøavl var det min morfar specialiserede sig i. Han var en meget driftig mand, med mange jern i ilden og pensionatet havde han ikke så megen andel i, det styrede min mormor samme med de ansatte.
== En gartner tager over ==
Silkeborgs Trouville blev omkring 1920 overtaget af handelsgartner [[Niels Plauborg Larsen]], som i 1923 ansøgte kommunen om at måtte omdanne pensionatet til 2 3-værelseslejligheder, hvilket han fik tilladelse til. Med tiden etablerede han drivhuse bag ved huset, med omkring 400m<sup>2</sup> under glas. Jeg ved ikke om jeg kan tillade mig at slette det ovenstående, men jeg vil da gøre opmærksom på, at det dette er absolut ukorrekt. (se forrige afsnit)
Af vejvisere fremgår det, at der var flere medarbejdere: gartnerens søn og datter og som regel 1 til 2 medhjælpere. Stedet blev drevet som gartneri frem til 1950’erne, hvor jorden bag ved udstykket og bebygget.