[[Billede:B0002141.jpg|thumb|250px|Valdemar Sørensen, ca. 1965.]]
Viggo Emil Valdemar Sørensen er født i Sejs i 1888. Han er søn af Lars Peter Sørensen og Johanne Sørensen. Forældrene, der er henholdsvis fra Dallerup og Them sogne, bosætter sig i 1874 på en lille (6 tønder land) ejendom ved [[Sejs Snævring|Sejs Snævringen]] (matr. 10 e Haarup Bye). Det er der, hvor [[Silkeborg Motorbådsklub]] holder til for enden af [[P. Malmkjærs Vej]].
Ud over at være husmand og træskomager ernærer faderen sig ved at fiske. Ved folketællingen 1901 er ikke kun faderen nævnt som fisker, men også den 12-årige Valdemar. Samme år i december dør faderen. Han efterlader en enke og 11 børn, hvoraf de fleste er piger. Moderen bliver kaldt Gal-Hanne, men det er ikke på grund af hendes temperament, som J. C. Strunge Jensen skriver og mange tror, men fordi hun stod på Torvet i Silkeborg og "galede", når hun faldbød sine og nabokonernes varer, fortrinvist grønsager og frugt, som hun og de dyrkede med flid. Varerne roede hun selv i sin båd til havnen, hvorfra de blev bragt op på Torvet i den medbragte trillebør. Det lykkedes hende at forsørge børneflokken og bringe dem godt i vej.
Valdemar (han blev aldrig kaldt andet) blev gift med Karoline, og de bosatte sig på en lille ejendom, der lå lige, hvor man kommer ind i [[Sejs]] fra Silkeborg ([[Julsøvej]] 1) Her boede Valdemars søn Christen til for få år siden.
Valdemar var en personlighed. En stout mand med sine meningers mod - hvilket er hans eftermæle blandt dem, der har kendt ham. Valdemar var en alt-mulig mand. Han var husmand, brøndgraver, fisker, vognmand, brandmajor, skytte og kommunist. I trediverne rejste han til møder i DKP's centralkomité i København.