Ændringer

Formålet med mødet var nemlig at stifte Velgjørenhedsselskabet for Silkeborg.

Selskabets primære formål var ”at understøtte værdige Trængende, der ikke nyde Hjælp af det offentlige Fattigvæsen”, men et næsten ligeså vigtigt ønske var, at sætte en stopper for det omfattende tiggeri, som ikke mindst børn udførte. Selskabet opfordrede derfor sine medlemmer – og Silkeborgs borgere i øvrigt – til ”ikke at give ved døre”.

Rent praktisk gjorde man det, at man inddelte byen i 6 distrikter, hvortil ansattes 2 forstandere, som forventedes ”i deres Kreds at gjøre sig bekjendte med de Trængendes Omstændigheder”. Når en familie eller enke henvendte sig til en forstander med ønske om hjælp, forelagde forstanderen sagen for selskabets bestyrelse, der bestod af de 12 forstandere plus distriktslægen og sognepræsten, og alle oplysninger, omstændigheder og beslutninger blev omhyggeligt ført til protokols.

Kontingent for medlemskab af foreningen sattes fra starten til mindst 3 mark årligt eller 25 rigsdaler en gang for alle. Man håbede ligeledes at byens borgere, stiftelser og foreninger ville betænke selskabet fra tid til anden – eksempelvis med donationer af forskellige naturalier.

Som nævnt er kildematerialet sparsomt, hvad Velgørenhedsselskabet angår, så hvor præcist formandens forudsigelser holdt stik, er det derfor vanskeligt at sige med sikkerhed, men på en eller anden måde må selskabet have klaret sig igennem i en årrække; af [[Silkeborg Laane- og Sparekasse]]s fremlagte regnskab for 1905 fremgår det nemlig, at 40.000 kr. var skænket til Velgørenhedsselskabet.