Vestergade udgår fra [[Torvet]] mod vest og er en af byens første gader. Allerede da handelspladsen Silkeborg blev anlagt, var det planen, at den skulle udgøre et trafikalt knudepunkt for [[hovedlande]]vejene Århus-Ringkøbing og Horsens-Viborg. I perioden 1848-52 blev landevejen mod Århus og Ringkøbing anlagt ud fra Silkeborg, men først i 1853-56 blev vejstykket Galten-Århus færdigt.
[[Søndergade]] blev anlagt i 1848, som byens næste gade 1849 - og på tilsvarende vis blev Silkeborg-Viborg-landevejen anlagt i årene 1855-60. Mod Horsens blev landevejen dog først anlagt i perioden 1858-1863.
Fordi Vestergade fik status af landevej blev den anlagt på statens bekostning og desuden brolagt allerede i 1850. Den var i mange år byens eneste brolagte gade.
==Gaden var for smal==
Silkeborgs første birkedommer, [[Georg Vilhelm Louis Drechsel|Vilh. Drechsel]], beklagede allerede i 1880, at kommissionen, der stod for byens planlægning, havde fastsat, at byens hovedgade ikke skulle være bredere end 15 alen (ca. 9,5 m.). Det blev i endnu højere grad et problem, da gaden med bilismens fremkomst skulle klare både lokaltrafik og parkering samt trafikken på Midtjyllands tværgående hovedvej. Aflastningen kom først, da man i løbet af 1950'erne begyndte at anlægge ringvejssystemet.
==Industrier og forretninger==
Af gadens navnkundige butikker kan nævnes manufakturhandler [[Peter Jessen]]s forretning på hjørnet ved Tvægade (Vestergade 17-19), der etablerede sig her i 1910 og som gennem årene udviklede sig til et rigtigt varehus, hvor man også kunne købe møbler, køkkenudstyr og meget andet. Butikken prægede bybilledet helt frem til lukningen i 1990. På den anden side af gaden (Vestergade 20) finder vi konkurrenten med det noget finere dametøj [[Aage Schmidt]], som lå her i perioden 1897-1986.
== Byens første gågade ==
Som et tidsbegrænset forsøg blev Vestergade (fra [[Rådhusgade]] til [[Hostrupsgade]]) og [[Tværgade]] (fra Vestergade til [[Nygade]]) lavet om til [[Gågader i Silkeborg|gågade]] i perioden 14. til 23. december 1967.
”Gågaden” blev indviet efter alle kunstens regler. Julemanden klippede et silkebånd over ved starten af gågaden ud for Rådhusgade og formanden for [[Vestergade-udvalget]], guldsmed [[Børge Jacobsen]], bød velkommen til både julemand, nisseorkester fra [[Nordre Skole]] og de mange fremmødte kunder.
Handelsstandsforeningens formand, [[Niels T. Søndergaard]], blandede dog i sin tale lidt malurt i bægeret ved at pege på, at [[Søndergade]]s handlende var utilfredse med, at de ikke var tilgodeset ved denne gågadeordning.
Derefter kørte julemanden med nisseorkestret foran sin kane ned gennem gågaden og uddelte frugt og slik til børnene. Gaden var pyntet med lange rækker af juletræer, og der var fortovsudstillinger foran forretningerne. Der var endvidere opsat bænke i gaden og så blev der solgt julegløgg i en bod.
Efter forsøget vurderede man, at det var forløbet uden problemer og over al forventning – trafikken var blevet afviklet smertefrit og de handlende var meget tilfredse med julesalget
Gågadestrøget blev dog først fuldendt fuldtendt 30. august 1973.
==Markante bygninger med adresse på Vestergade:==
'''Vestergade 76:''' [[Vestergade Hallen]]. Opført 1957.
'''Vestergade 89A-C:''' [[Sommerlyst]] / . Nedrevet 1983.[[WestendKategori:Andelsbevægelsen]] / [[Røde Mølle]] / [[Blue Moon]] / [[Wienerwald]] / [[Hasta la Vista]] / [[Tarok]]. Nedrevet 1982.
==Vestergades kunstværker==