Vestergade udgår fra [[Torvet]] mod vest og er en af byens første gader. Allerede da handelspladsen Silkeborg blev anlagt, var det planen, at den skulle udgøre et trafikalt knudepunkt for [[hovedlande]]vejene Århus-Ringkøbing og Horsens-Viborg. I perioden 1848-52 blev landevejen mod Århus og Ringkøbing anlagt ud fra Silkeborg, men først i 1853-56 blev vejstykket Galten-Århus færdigt.
[[Søndergade]] blev anlagt i 1848, som byens næste gade 1849 - og på tilsvarende vis blev Silkeborg-Viborg-landevejen anlagt i årene 1855-60. Mod Horsens blev landevejen dog først anlagt i perioden 1858-1863.
Fordi Vestergade fik status af landevej blev den anlagt på statens bekostning og desuden brolagt allerede i 1850. Den var i mange år byens eneste brolagte gade.
==Gaden var for smal==
Silkeborgs første birkedommer, [[Georg Vilhelm Louis Drechsel|Vilh. Drechsel]], beklagede allerede i 1880, at kommissionen, der stod for byens planlægning, havde fastsat, at byens hovedgade ikke skulle være bredere end 15 alen (ca. 9,5 m.). Det blev i endnu højere grad et problem, da gaden med bilismens fremkomst skulle klare både lokaltrafik og parkering samt trafikken på Midtjyllands tværgående hovedvej. Aflastningen kom først, da man i løbet af 1950'erne begyndte at anlægge ringvejssystemet.
==Industrier og forretninger==
Efter forsøget vurderede man, at det var forløbet uden problemer og over al forventning – trafikken var blevet afviklet smertefrit og de handlende var meget tilfredse med julesalget
Gågadestrøget blev dog først fuldendt fuldtendt 30. august 1973.
==Markante bygninger med adresse på Vestergade:==