Ændringer

[[Søndergade]] blev anlagt i 1848, som byens næste gade 1849 - og på tilsvarende vis blev Silkeborg-Viborg-landevejen anlagt i årene 1855-60. Mod Horsens blev landevejen dog først anlagt i perioden 1858-1863.

Vestergade havde i øvrigt ikke fra starten dette navn. De første år kaldtes den slet og ret "Hovedgaden " eller "Chausseen". Et andet navn var "Storegade " i modsætning til "Lillegade", som var Søndergade. I Omkring 1860 synes navnet Vestergade dog at være slået igennem som den officielle betegnelse.

Oprindelig hed [[Lundsgade]] i [[Alderslyst]] - Vestergade, men det blev ændret ved en Oprindelig hed gaden i det gamle Alderslyst Vestergade, men fik sit navn ved en [[Gadenavnsændringer i Silkeborg| gadenavnsændring ]] i 1934.

Silkeborgs første birkedommer , [[Georg Vilhelm Louis Drechsel|Vilh. Drechsel]] , beklagede allerede i 1880, at kommissionen, der stod for byens planlægning, havde fastsat , at byens hovedgade ikke skulle være bredere end 15 alen (ca. 9,5 m.). Det blev i endnu højere grad et problem, da gaden med bilismens ankomst fremkomst skulle klare både lokal trafik, lokaltrafik og parkering og trfikken samt trafikken på Midtjyllands tværgående hovedvej. Aflastningen kom først, da man i løbet af 1950'erne begyndte at anlægge ringvejssystemet.

==De første industrierIndustrier og forretninger==Silkeborgs første industrielle udvikling - bortset fra papirfabrikken - fandt sted i Vestergades baggårde. Ikke mindst på arealet ned mod [[Søgade]] opstod der mange store og små industrianlæg. Som eksempler kan nævnes, at i perioden 1854-1919 havde [[Silkeborg Maskinfabrik]] adresse på Vestergade 16 - med butiksfacade til gaden og store produktionsarealer på grunden ned til Søgade. I midten af 1900-tallet træffer vi på samme adresse de to store tøjvirksomheder "[[Dansk Kjole Industri]]" - på førstesal ud til gaden og i baggården "[[Dansk Konfektionsindustri]]". I naboejendommen (Vestergade 18) havde [[Cyclefabriken "Kuréer"]] til huse i perioden 1897-1912.

Vestergade har endvidere lagt adresse til flere af byens store købmandsgårde og hedengangne forretninger. [[Jones' Købmandsgård]] havde en attraktiv placering på hjørnet af Vestergade og Søndergade (Vestergade 1) og [[Knaps Købmandsgård]] holdt til på hjørnet af Vestergade og [[Rådhusgade]] (Vestergade 2).  Af gadens navnkundige butikker kan nævnes manufakturhandler [[Peter Jessen]]s forretning på hjørnet ved Tvægade (Vestergade 17-19), der etablerede sig her i 1910 og som gennem årene udviklede sig til et rigtigt varehus, hvor man også kunne købe møbler, køkkenudstyr og meget andet. Butikken prægede bybilledet helt frem til lukningen i 1990. På den anden side af gaden (Vestergade 20) finder vi konkurrenten med det noget finere dametøj [[Aage Schmidt]], som lå her i perioden 1897-1986. == Byens første gågade ==Som et tidsbegrænset forsøg blev Vestergade (fra [[Rådhusgade]] til [[Hostrupsgade]]) og [[Tværgade]] (fra Vestergade til [[Nygade]]) lavet om til [[Gågader i Silkeborg|gågade]] i perioden 14. til 23. december 1967.  ”Gågaden” blev indviet efter alle kunstens regler. Julemanden klippede et silkebånd over ved starten af gågaden ud for Rådhusgade og formanden for [[Vestergade-udvalget]], guldsmed [[Børge Jacobsen]], bød velkommen til både julemand, nisseorkester fra [[Nordre Skole]] og de mange fremmødte kunder.  Handelsstandsforeningens formand, [[Niels T. Søndergaard]], blandede dog i sin tale lidt malurt i bægeret ved at pege på, at [[Søndergade]]s handlende var utilfredse med, at de ikke var tilgodeset ved denne gågadeordning.  Derefter kørte julemanden med nisseorkestret foran sin kane ned gennem gågaden og uddelte frugt og slik til børnene. Gaden var pyntet med lange rækker af juletræer, og der var fortovsudstillinger foran forretningerne. Der var endvidere opsat bænke i gaden og så blev der solgt julegløgg i en bod.  Efter forsøget vurderede man, at det var forløbet uden problemer og over al forventning – trafikken var blevet afviklet smertefrit og de handlende var meget tilfredse med julesalget Gågadestrøget blev dog først fuldendt fuldtendt 30. august 1973. =='''Markante bygninger med adresse på Vestergade:'''==

'''Vestergade 36:''' [[Silkeborg Præstegård]] - den ny præstbolig. Opført 1941, tegnet af [[Knud Sørensen (arkitekt)| Knud Sørensen]].

'''Vestergade 38:''' [[Den gamle præstegård i Silkeborg Præstegård| Præstegården]] - den gamle præstbolig. Opført 1857/58, tegnet af [[Hans Christian H. C. Zeltner]].

'''Vestergade 40:''' '''[[Østre Kirkegård''' ]] – den gamle kirkegård. Anlagt 1851.

'''Vestergade 43:''' [[Distriktslægeboligen]]. Opført 1858, tegnet af [[Hans Christian H. C. Zeltner]].

'''Vestergade 89A-C:''' [[Sommerlyst]] / . Nedrevet 1983.[[Røde MølleKategori:Andelsbevægelsen]] /  ==Vestergades kunstværker== '''Ved Vestergade 2A, 12 og 22 og 30 (Tværgade 5-7):''' I juli 1974 blev 5 vandkummer lavet [[WestendErik Nyholm]] / (1911-1990) opstillet i gågadernes fortove. Vandkummerne indeholdt fra 12 til 25 større og mindre keramiske sten udført i blålige og grønlige nuancer og antal mindre natursten. De var bekostet af [[Blue MoonGågadeforeningen Vestergade-Tværgade]] . '''Ved Vestergade 6:''' [http:/ /da.wikipedia.org/wiki/Henry_Heerup_ Henry Heerups] skulptur i groft hugget, grå granit dekoreret med cirkeltegn og maske står i en belægning af granitbrosten på gågadens fortov. Den er indkøbt af [[WienerwaldGågadeforeningen Vestergade-Tværgade]] / og opstillet 10. maj 1974. '''Ved Vestergade 10-12:''' [[Hasta la VistaBankpassagen]] :''' Den 2,65 m. høje skulpturgruppe i to dele "[[Sten på sten]]" er lavet af [http:/ /da.wikipedia.org/wiki/Jørgen_Haugen_Sørensen_ Jørgen Haugen Sørensen]. Den er udført i groft hugget og poleret, rød afrikansk granit og anbragt på en mørkegrå marmorplade. Skulpturgruppen er opstillet øverst i Bankpassagen foran et kaskadeanlæg i tre niveauer, med [[TarokSilkeborg Langsø]]som meget dekorativ baggrund. Nedrevet 1982Den er indkøbt af [[Jyske Bank]] og blev afsløret 29. september 1986. '''Ved Vestergade 28:''' De to siddeskulpturer "Stol og skammel" er lavet af [[Poul Vandborg]] (1931-1994) og er udført i let hugget, lys rødlig svensk granit. Lege- eller sidde skulpturerne står i en belægning af granitbrosten på fortovet. De er indkøbt af [[Gågadeforeningen Vestergade-Tværgade]] og afsløret 28. november 1974.