Herregården ligger på et næs i [[Hinge Sø]], hvor den er opført omkring 1540, måske først 1551. På tværs af næsset er stadig rester af en voldgrav. Tidligere var herregården beliggende tæt nordvest for [[Vinderslev Kirke]] – den gang hed den Vinderslevgård. Ved udstykning, vist nok 1907, fik gården med et lille tilliggende navnet Vinderslevholm. Hovedbygningen er fredet.
=== Vinderslevholms mange ejerskift ===
Af ejere kendes [[Peder Eriksen Løvenbalk]] 1442-1501. Hans datter Ellen blev gift med [[Hans Skeel]], som dermed overtog gården. Derefter gik den til sønnen [[Niels Skeel]], der døde 1561. Hans enke [[Karen Krabbe]] mageskiftede den til Kronen, dvs. Frederik II, 1579. Kongen samlede på den tid store områder i landet til vildtbaner, sammenhængende jagtområder, hvor kun kongen havde jagtret. 1589-95 var Vinderslevholm forlenet til [[Jørgen Friis]], men lå derefter under [[Silkeborg Len]] som ladegård. I den tid var hovedbygningen ikke beboet og gik derfor i forfald. Faktisk foreslog lensmanden i 1635 at nedrive den og bruge materialerne på [[Silkeborg Slot]]. I stedet blev den året efter fæstet bort på livstid til Anne Folkvartsdatter, i 1651 til Mogens Høg, i 1658 til Hans Friis og i 1660 til oberst Ditlev Rantzau. 1696 blev herregården skænket til amtmand Joh. Otto Raben. Ca. 1700 solgte han den til forpagteren på Vilhelmsborg Hans Thomsen Strømborg. Efter Strømborgs død 1719 blev den delt mellem hans fem døtre, men året efter blev den atter sammenkøbt af [[Christian Fischer til Allinggaard]]. Han solgte den 1751 til etatsråd [[Arnold Christian Dyssel]], der 1756 solgte den videre til Mathias Johansen Wedderking til Kyø, som igen to år senere solgte den til baron Christian Frederik Juel-Rysensteen.