Den beskedne landsby har givet navn til såvel Vrads Sogn som Vrads Herred. Øvrigheden var med til at sikre Vrads Kirke i 1592, og herved overlevede formodentligt bebyggelsen, sognet og herredet. I tidligere tider har der været tingsted ved Vrads. Før 1600-tallet har der været jernudvinding i sognet.
Vradsegnen er præget af hede og sandjord. I århundrede var egnen hærget af sandflugt. Fra begyndelsen af 1800-tallet er den ene plantage efter den anden blevet anlagt på de sandede jorde.
Vrads voksede sig aldrig til en moderne centerbystor. Der var i 1800-tallet tale om, at Vrads skulle have læge og apotek, men de to institutioner gik i første omgang til Them og siden til Silkeborg (og Brædstrup). Vrads havde også i årene 1869-1905 sit eget marked, men herefter flyttede markedet til stationsbyen Bryrup.
Vrads by har aldrig været nogen stor by, og historisk har der været flere enkeltgårde i sognet. Kommunalt blev Vrads sogn en del af Vrads-Bryrup-Vinding sognekommune.