Ændringer
Fra WikiSilkeborg
== En driftig mand ==
Peder Petersen Pedersen var en driftig mand. Sammen med sine fire børn lavede han også gammeldags tøjklemmer af bøgetræ og i ledige stunder i barberforretningen strikkede han strømper, alt imens han sang gamle sange. Barber Pedersen er dog allermest kendt som den, der startede bådfarten for turister – [[Barberens Bådfart]] – med hånddrevne hjulbåde og senere små dampskibe.
Desuden havde han udlejning af hestevogne med plads til 5-6 personer og hvis turisten ikke selv var “''i besiddelse af et særligt orienteringstalent''” kunne han også tilbyde en lokal turfører, som det anføres i hans egen turistguide – ”[[Haandbog for Tourister]]", der udkom i flere udgaver i årene omkring 1875. Det er nok ikke for meget at sige, at barber Petersen var Silkeborgs første (selvbestaltede) turistchef.
Barberparret boede på [[Østergade]], helt nede ved havnen over for nuværende [[Åhavevej]], og dermed kun et par huse fra det gamle [[Hotel Silkeborg]], der lå hvor Østergadekrydset senere blev etableret. Her var det nemt at indfange turisterne.
Når barberen var ude, måtte forretningen klares af hans kone, som blev betegnet som en mindst lige så dygtig barber som han.
Efter hans død i 1885, blev Ane Margrethe Pedersen landets første kvindelige barber og fortsatte også nogle år med bådfarten. Det ses i en skattebog, at hun faktisk var én af byens gode skatteydere.
== En malers ord ==
Den kendte maler Godfred Christensen, der fra omkring 1880 fandt mange motiver på Silkeborg-egnen, skriver om Peder PetersenPedersen, at han var den "fod- og tungerappe Figaro, der med en så rørende iver opfyldte sit hverv som cicerone for de rejsende, mens han overlod sin Susanna at besørge hans egentlige embedsgerning”.
== Gaver fra en digter ==
Mange af familien Drewsens gæster er sikkert blevet betjent af barber Petersen på den ene eller den anden måde. Vi ved, at en af barberkunderne var [[H. C. Andersen]], som ofte kaldes Danmarks første turist. Digteren besøgte Silkeborg flere gange i løbet af 1850’erne og skriver i sin dagbog fra lørdag 25. juni 1859: ''Foræret Barberen, hvad jeg har skrevet om Silkeborg, ligesaa “I Sverrig””''Sverrig”. [[Billede:Kortudsnit1886.jpg|thumb|400px|Kortudsnit fra 1886, hvor Barberens Udsigt er markeret i Østerskov]]
== Barberens Udsigt ==
Barber Petersen Pedersen har fået sig et evigt minde – i det mindste på gamle kort og i turistvejledere. I [[Østerskov]], omtrent midtvejs på [[Tindebjerget]] ved den nordlige bakkeskrænt, angives der en bænk/udsigt med navnet ”[[Barberens Udsigt]]”. Stedet ses nævnt første gang i hans egen turisthåndbog fra 1875. Men også i “Himmelbjergegnen” fra 1886 nævnes det, at der er en bænk. Desuden er stedet nævnt i et par beretninger om bådfart på søerne.
Skovvæsenet har gennem tiden taget behørigt hensyn til de rekreative og turistmæssige interesser i skovene. Nogle udsigtspunkter er blevet friholdt for opvoksende træer. Andre er dukket op på ny efter skovning og nyplantning. Barberens Udsigt er dog ikke siden blevet gjort tilgængelig.
[[Kategori:Personer|Pedersen, Peder]]
[[Kategori:Turisme]]