Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Knøsen
,[[Billede:knosen.jpg|thumb|290px|Udsigt fra Knøsen]]
Flere årtier efter 1900 var landskabet ned mod Julsø et åbent område med enkeltstående bevoksning af enebærbuske, blåbær og lyng, hvilket gav en vid og storslået udsigt. Fra 1960’erne og frem voksede udsigten langsomt til, men i de senere år er der fældet en del fyrretræer på de stejle skrænter. Det er derfor muligt at opleve et betagende panorama ned mod [[Julsø]], til [[Virklund]], [[Sindbjerg]] og [[Stovbjerg]] og at få et glimt af Silkeborgs røde tage og [[Silkeborghus]] ved [[Indelukket]]. Ordet "knøs" er en ældre dansk betegnelse for "bakke", egl. "klump", og er det samme ord som "knøs" i betydningen "ung fyr". I ældre tider tog Knøsen med de stejle skrænter uden megen træbevoksning sig netop ud som en bakkeknold / bakkeklump både fra syd, vest og nord.
Stedet er afsat på matrikelkort fra 1817 med navnet Store Knøs og siden optaget under dette stednavn på geodætiske kort. Det er benævnt Knøsen første gang i turisthåndbøger i 1868.
==Sommerrestauration==I år 1900 blev der på initiativ af [[Silkeborg Turistforening]] og i samarbejde med ejeren af Knøsgården (tidligere Melgård), sognerådsformand Niels Peder Johansen, indrettet en sommerrestauration på Knøsen. Der opførtes meget sigende en pavillon rødmalet træpavillon i schweitzerstil og et lille lysthus med spidstagog flagstang. Muligvis er dette hus Sidstnævnte var opført efter tegninger tegning af arkitekt [[Anton Rosen]], som oprindelig måske var det beregnet på en pavillion pavillon ved [[Karoline Amalies Høj]]. Desuden blev anløbsbroen ved [[Svejbæk Færge]] forbedret, ligesom der blev lavet en turiststi herfra langs vandet gennem forbi [[Æblegården]] og op til den nuværende sti ved nordskråningen.
Hurtigt begyndte turisterne at valfarte til stedet for at nyde den sublime udsigt over [[Himmelbjergsøerne]] og få lidt at drikke og spise på traktørstedet, som også solgte håndskårne souvenirs. Den lille afholdsrestaurant blev drevet af gårdejeren på Melgårdog hans familie gennem flere generationer, og har sikkert været et kærkomment økonomisk tilskud. Serveringspigen "Lille Karen" optræder på flere postkort fra begyndelsen af 1900-tallet. Karen Johansen (1864-1930), der var født på Melgård, fyldte ikke meget i pavillonen. Hun var holdt op med at vokse som 8-årig, og mange kom på Knøsen for at se hende. Gennem årene blev der bygget lidt til og en større nybygning opførtes i 1948efter en brand. Traktørstedet lukkede i 1966.
I 1992 blev Knøsgården med sine 80 tønder land skov og mark og dermed også Knøsen overtaget af Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, som siden har omdannet stedet til friluftsgård med mange forskellige naturaktiviteter.
Ca. 300 m. nordøst for Knøsen ligger [[Lille Knøs]], som har en højde på 120 m.Lille Knøs kaldes også "Tøsen", det giver "Knøsen" og "Tøsen". == Hjejleselskabets anløbsbro ==Hjejleselskabet anlagde i 1900 en anløbsbro i Julsø for gæster, der skulle til Knøsen. Den blev dog nedlagt igen efter en kort årrække, da den ikke blev benyttet særlig meget. Desuden var broen meget udsat i isvintre == Ekstern henvisning ==Knøsen er et af "bjergene" i Søhøjlandet, som er omtalt på [http://www.bestigbjerge.dk/record3.aspx?id=14| bestigbjerge]
[[Kategori:Udsigtspunkter & bænke]]